30

Om os

USP er Danmarks førende specialist i pakning. Vi leverer pakkemaskiner og emballagematerialer samt service og rådgivning i hele landet. Som specialister skræddersyer vi løsninger til både små- og mellemstore virksomheder med et smalt behov for pakning og til de største virksomheder med omfattende og komplekse behov.

 

Historien bag Ubro SystemPac A/S – en fusion af to specialister

I 2010 fusionerede de to virksomheder Ubro og Systempac. Sammen dannede de USP og forenede hver deres specialiserede viden og kompetencer inden for industripakning. Fusionen har gjort det muligt at levere totalløsninger til kunderne, hvor der tages højde for både materialer, maskiner og service. 

 

I 1986 kom Jørgen Jensens søn, Jørgen Staun Jensen, til firmaet, hvor det lykkedes ham at udvikle Ubro A/S til Danmarks førende specialist inden for kartonlukning og palleemballering. I 2007 blev forretningen udvidet med opkøbet af ScandiSales Grafisk, der specialiserer sig i folier til den grafiske industri.

 

SystemPac blev stiftet i 1992 af Karsten Wüst. Firmaet specialiserede sig i pakkemaskiner, specielle pakkematerialer og reparation/service på pakkeanlæg. I 2002 stødte Ib Sørensen til som kompagnon.

 

I 2009 overtog SystemPac firmaet Danfoil med speciale i prægefolier, hvilket blev startskuddet til en fusion med Ubro. De to firmaer opererede begge inden for pakning/emballage, så det var naturligt at forene kræfterne. I 2010 var fusionen en realitet med en emballageafdeling, Ubro SystemPac, og en afdeling med specialfolier til den grafiske industri, Scandisales.

 

I 2017 overtog Ubro Holding A/S alle aktiviteterne i Invector ApS. Invector blev til Invector Solutions, som projekterer og leverer forskellige typer af pakkeanlæg til både danske og udenlandske virksomheder. Invector Solutions projekterer og tegner selv de produkter/løsninger de tilbyder og leverer til kunderne og anlæggene består dels af tilkøbte færdige komponenter og komponenter man selv samler.

Rationel pakkeprocess

Vores mål er at afskaffe ineffektiv pakning, så vores kunders varer beskyttes på både optimal og rationel vis. En rationel pakkeproces skaber minimal tids- og materialeforbrug samt mindst mulig slidtage på maskiner. Samtidig opnås ideel beskyttelse af varerne, så de er sikret under transport.

 

Se eksempler på cases.

Mere end leverandør

Kernen i samarbejdet er dialog. Gennem dialog får vi forståelse for hver kundes specifikke produktions- og transportbehov. Med det grundlag kan vi omsætte vores ekspertise og specialiserede produktprogram til skræddersyede løsninger. I fortsat samarbejde implementeres pakkeløsningen, som løbende optimeres og serviceres.

 

Læs mere om vores service.

Bæredygtige løsninger

Optimering af emballeringsprocessen resulterer i bæredygtige løsninger for både miljøet og brugeren af maskinerne. Råvarerne udnyttes til fulde, maskinernes levetid forlænges og brugeren af maskinerne aflastes og undgår ensidige bevægelser.

 

Vi tager vores sociale ansvar alvorligt og donerer hvert år penge til en række velgørende formål.

Kontakt os

Hovednummer: +45 3677 8200

Fax: +45 3677 3255

E-mail: mail@ubro-systempac.dk

 

Fakturering – Invoice:

invoice@ubro-systempac.dk

 

Skal du til møde på vores kontor, besøge vores showroom eller afhente varer på et af vores lagre? Se kontaktoplysninger og lokationer her.